Personal tools
A Network of Excellence forging the
Multilingual Europe Technology Alliance

META-NET Strategic Research Agenda for Multilingual Europe 2020

Forståelse på tværs af grænser: Et Europa uden sprogbarrierer

Ny strategi skal forberede Europa til den næste it-revolution

Europa står midt i en alvorlig kommunikationskrise. META-NETs nylige undersøgelse ”Europas sprog i den digitale tidsalder”, som udkom sidste år i form af 31 hvidbøger – heriblandt en dansk – viser at de fleste europæiske sprog trues af ”digital udryddelse”: De er ikke teknologistøttede i en grad så de vil kunne overleve i en digital verden. Europas sproglige diversitet er en væsentlig del af vores kulturarv, men samtidig er denne diversitet også med til at besværliggøre handel og fuld europæisk integration. På trods af at der bruges enorme summer på oversættelse, er det kun en lille delmængde af al relevant information der bliver gjort tilgængelig på alle de europæiske sprog, og borgerne får ikke altid mulighed for at diskutere vitale spørgsmål på tværs af landegrænser. Fx foregår kommunikation om finanskrisen mellem grækere og tyskere gennem lokale medier og nationale politikere, og disse kanaler promoverer ikke altid gensidig forståelse. EU udnytter ikke i tilstrækkelig grad de nye muligheder der ligger i internettet og de sociale medier selv om de helt grundlæggende ændrer den politiske meningsdannelse. Danskere debatterer ikke med franske borgere om fordele og ulemper ved atomkraft vs. anvendelse af fossile brændstoffer; EU-borgere i Sydeuropa har ikke nogen international dialog om de mulige konsekvenser af en fælles immigrationspolitik, som også burde involvere deres nordlige naboer.

For at imødekomme disse behov har META-NET, et europæisk Network of Excellence som består af 60 forskningscentre fra 34 lande, herunder Center for Sprogteknologi, Københavns Universitet, formuleret en såkaldt Strategic Research Agenda (SRA) som beskriver hvordan en fokuseret investering i sprogteknologi kan generere væsentlige økonomiske fordele som langt overgår omkostningerne. Rapporten har været mere end to år undervejs og hundreder af sprog- og teknologieksperter og interessenter har deltaget. Rapporten bliver officielt præsenteret for EU-Kommissionen på et teknologisymposium d. 25. januar i Berlin. Rapporten viser hvordan vi i Europa kan sikre at vores sproglige og kulturelle diversitet vendes til en konkurrencemæssig fordel. Det europæiske sprogteknologisamfund har stærke kompetencer inden for flersproglig teknologi og står i en stærk position i forhold til at komme til at spille en ledende rolle i den næste it-revolution, som vil integrere sproglige, vidensmæssige og følelsesmæssige aspekter på en meningsfuld måde. Dette gælder både inden for forskning og industri.

Apple’s Siri og Google’s voice search er blot nogle af de første skridt. ”Almindeligt menneskesprog” vil blive den foretrukne måde for mennesker og maskiner at kommunikere med hinanden på. Software der kan realisere denne vision er nødvendig, dels for forskellige sprog, dels for forskellige tjenester og systemer, og sådant software vil komme til at udgøre et enormt marked i fremtiden.

Sprogteknologi giver adgang til de enorme mængder digitaliseret viden som akkumuleres på nettet, og denne daglige lavine af tekst (også kaldet ”Big Data”) vil man i fremtiden kunne søge i på en mere semantisk og analyserende måde. Herigennem kan den digitaliserede viden finde anvendelse i mange nye applikationer. SRA anbefaler at man inden for forskning og udvikling fokuserer på tre temaer:

  1. Den Tværsproglige Sky, som vil formidle almene og specialiserede oversættelsestjenester til alle borgere, virksomheder og organisationer i Europa. Disse tjenester vil muliggøre præcise og pålidelige maskinoversættelser for det skrevne og det talte sprog, og for de områder hvor maskinen har problemer med at klare det alene, vil der indgå menneskelige oversættere og tolke.
  2. Temaet om Social Intelligens og e-Deltagelse fokuserer på at udvikle ressourcer og værktøjer som kan understøtte forståelse og dialog inden for og på tværs af sprogsamfund og kundekredse. Målet er at højne e-Deltagelse samt at etablere effektive processer til at forberede, udvælge og evaluere kollektive beslutninger.
  3. Temaet om Socialt Bevidste Interaktive Assistenter koncentrerer sig om at videreudvikle de allerede udbredte digitale assistenter som lærer og tilpasser sig, og som i form af talerobotter giver proaktiv og interaktiv støtte tilpasset til brugerens fysiske position og specifikke situation eller mål.

META-NET arbejder også for design og udvikling af en Europæisk Service Platform for Sprogteknologi som gnidningsløst kan formidle sprogteknologi til brugere og kunder.

”Europa har hårdt brug for oversættelsessoftware af høj kvalitet til alle de europæiske sprog samt til de større ikke-europæiske sprog for endelig at kunne overvinde sprogbarriererne. Disse barrierer skader EU’s langsigtede mål om at etablere ét digitalt marked fordi de hindrer den frie strøm af viden, information, varer, produkter og serviceydelser”, siger professor Hans Uszkoreit, META-NET koordinator og videnskabelig leder af DFKI (Det tyske forskningscenter for kunstig intelligens). Dr. Georg Rehm (DFKI), medredaktør på rapporten samt netværksleder i META-NET, tilføjer: ”Efter Fukushima-ulykken i marts 2011 debatterede hele Europa fordele og ulemper ved atomkraft, men kun inden for grænserne af de specifikke sprogsamfund: der har aldrig været en debat på europæisk niveau. Den teknologi vi er fortalere for, vil sætte Europa i stand til at føre sådanne debatter på tværs af landegrænser og dermed kan vi nå frem til et nyt niveau af europæisk identitet blandt borgerne”.

Gennem en storstilet og velkoordineret indsats frem til år 2020 kan sprogteknologien udvikles og således fremtidssikre de europæiske sprog ved at man udvikler nye programmer og serviceydelser til borgerne og dermed skaber en mængde nye muligheder for den europæiske it- og sprogindustri. Den relativt høje økonomiske byrde for de mindre sprogsamfund, den nødvendige udveksling af teknologi mellem sprogene, manglen på indbyrdes kompatibilitet mellem resurser, værktøjer og tjenester samt det faktum at sproggrænser ofte ikke er sammenfaldende med politiske grænser, kræver alt sammen en reaktion som går ud over hvad de enkelte lande kan magte alene. ”Den danske hvidbog viser fx med al tydelighed at vi har brug for at udvikle flere sprogresurser for dansk. Men vi har også brug for forskning i hvordan vi bedre kan overføre sprogteknologisk viden fra andre sprog, og ikke mindst i hvordan vi kan udnytte små sprogresurser bedre”, siger professor Bolette Sandford Pedersen, Center for Sprogteknologi, Københavns Universitet. Denne kæmpe udfordring må tages op dels på EU-niveau, dels på medlemsstatsniveau og endelig med EU’s associerede lande. Og dette må ske i tæt samarbejde med industrien. I rapporten opstilles en køreplan for hvordan man tager hånd om disse udfordringer på en måde som vil komme alle europæiske borgere til gavn og sikre at Europa spiller en ledende rolle i verdensøkonomien og på det teknologiske marked.

Sprogteknologi: Baggrund

Sprogteknologi støtter os i vores daglige opgaver som når vi skriver e-mails og reserverer flybilletter. Den giver mulighed for at udvikle software der kan behandle talt og skrevet sprog. Vi udnytter sprogteknologi når vi søger på nettet og oversætter websider, betjener vores bils GPS-system eller vores mobiltelefon med talte kommandoer, eller når vi får anbefalinger i en web-butik. I den nærmeste fremtid vil vi være i stand til både at tale til computerprogrammer, maskiner og materiel inklusiv til de servicerobotter som snart vil være at finde i vores hjem og på vores arbejdspladser. Hvor end vi er når vi har brug for information eller hjælp, vil vi simpelthen spørge efter det. At fjerne kommunikationsbarrieren mellem mennesket og teknologien vil ændre vores verden. Sprogteknologien vil lade folk samarbejde, lære, gøre forretninger og dele viden på tværs af sproggrænser og uafhængigt af deres computerkunnen.

I dag baserer sprogteknologiske systemer sig primært på statistiske metoder som kræver store mængder talt eller skrevet sprog til træning af systemerne. Især for sprog som tales af relativt få personer, er det vanskeligt at skaffe tilstrækkelige mængder af data. Nyere forskning tyder imidlertid på at vi kan overvinde disse begrænsninger, og sprogteknologi er et af nøglevækstområderne inden for informationsteknologi. Store internationale virksomheder som Google, Microsoft, IBM og Nuance har investeret meget inden for området. Og Europa er pga. sin rige teknologiske, kulturelle og sproglige ekspertise i en klar førerposition med hundredevis af små og mellemstore virksomheder som har allerede har specialisteret sig i flersproget teknologi, software og tjenester.

Om META-NET og META

META-NET, et Network of Excellence som består af 60 forskningscentre i 34 lande og involverer flere EU-projekter, bygger det teknologiske fundament for et flersprogligt europæisk informationssamfund.

META-NET opbygger META, the Multilingual Europe Technology Alliance. Mere end 600 organisationer I 55 lande har allerede tilsluttet sig META-NET, blandt dem forskningscentre, universiteter og private firmaer.